Laminat har længe haft ry for at være kedeligt og ucharmerende – men moderne produktionsmetoder og nye designløsninger har ændret billedet markant. I dag kan laminat være så naturtro, at man ved første øjekast tror, der er tale om sten, træ, skifer eller andre eksklusive materialer. Laminat er opbygget af sammenpressede papirtyper med et dekorpapir og en beskyttende topcoat.
Overfladen er fortsat praktisk, budgetvenlig og meget nem at vedligeholde – og derfor et oplagt valg til arbejdsområder, der skal tåle daglig brug. Vedligeholdelsen kræver ingen særlige midler, blot almindelig rengøring med varmt vand og en opvredet klud.